fredag den 30. december 2011

3.Studieprodukt færdig

Genbrug og genanvendelse

Min problemformulering til den praktiske del var: Hvordan kan jeg lave umoderne tøj om til smart tøj med signalværdi?


Se flere billeder af arbejdsprocessen under fanebladet 3. studieprodukt og læs om bæredygtighed.

søndag den 25. december 2011

Julegavemaskinen

Dækkeservietter
I år er det blevet til juledækkeservietter efter et ønske.
Jeg er blevet ganske tilfreds, og glæder mig til at give dem videre.
Eget tryk og design. 


Armbånd
Armbånd af rørperler, cykelslange og gamle knapper sat sammen på forskellig vis. Det er vidst et armbånd der kræver opmærksomhed.




Prinsesse Bell kjole
Hvad man ønsker skal man få.
Min datter skal have denne gule kjole, som er inspireret fra Skønheden og udyret.



onsdag den 23. november 2011

En af de tre vise mænd

 Her er mit bud på en af de vise mænd til vores fælles julekrybbe.








mandag den 21. november 2011

Praktik tanker i sløjd

Jeg har været til danish entrepreneurship award 2011 i Odense d. 17.11.2011.
Det var super spændende. Jeg mødte mange kreative mennesker der arbejder på alt fra a til z og på alle niveauer. Fonden for entreprenørskab har et slogan jeg mener er rigtig fint: Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Nå, men som sagt mødte jeg mange mennesker og fik networket en hel del. Bla. mødte jeg et firma der hedder republikken. Deres varemærke er, at det skal være let at komme fra ide til produkt. De hjælper folk med at udføre prototyper på hvad som helst. Jeg talte med dem, og det viser sig, at de har et enormt spild fra deres udskæringer mm. Jeg blev meget optaget af det fordi det faktisk er noget ret flot skrot!! Som ses her under. Min umiddelbare tanke er, at få fat i noget mere flot skrot i træ og lade 7. klasse arbejde med genbrug og bygge noget ud af det. Jeg har en halv aftale om at de vil donere mere skrot til mig. Hmm... mon det er en god ide? Giv jeres besyv med...

mandag den 7. november 2011

Lange luffer



Jeg har købt mig en vinterponcho. Men når jeg er på cykel kravler den lidt op af armene, så jeg skulle bruge noget til at holde mine arme og håndled tørre og varme, når jeg skal cykle til vinter. Derfor har jeg lavet lange luffer.
Lufferne er lavet af de samme sjaler, som mine sutsko er. Jeg har mikset uld og leder, og de er beklædt med flis inden i, så de er behagelige at have på.
Jeg har pyntet læderet lidt ved at lave nogle synlige stikniner på dem.











onsdag den 26. oktober 2011

En pink laptop kræver et laptopetui

 Jeg har købt mig en 10 tommer studiecomputer. Synes det er lidt underligt den skal ligge og rode rundt blandt bøger og andet, så den skulle da have et etui.
Min mand havde købt et stort laptopetui, da jeg skulle lave en gadget til hans mountainbike for at beskytte den mod slag fra kæden. Det har han fået, men hvad gør man med resten? Ja, man genanvender materialet til det samme som materialet var tænkt til - et laptopetui - bare til en mindre computer.
Men en colourrist som mig tager ikke til takke med et helt sort etui...  og jeg fandt en smuk hæklet blonde i farver som min farmor engang har lavet. Synes måske det er lidt synd for blonden, men den passer så fint til, og den er ikke til meget gavn i min rodekasse.


fredag den 21. oktober 2011

Efterårsferiens puslerier.




Jeg har lavet en Tornerosekjole til min datter. Stor fornøjelse for os alle og meget spændende for pige på 3 år.
I Disnys tegnefilm skændes to af de tre gode feer, om Torneroses kjole skal være rød eller blå. Derfor har denne kjole et rødt skørt yderst og et blåt skørt inderst. Så kan man lege hvordan feerne hele tiden tryller med farven.




Mine første strikkede strømer nogensinde og er i gang medet par til min mand.


Pulsvarmere:-)

torsdag den 6. oktober 2011

Skrot

Her en broche sammensat af en nogle kobberplader, en fald metalknap jeg fandt på vejen i sommers, en lille lyserød krystal fra et armbånd der er gået i stykker, et lille vedhæng med en grøn peridot og tilsidst lidt fluebindingsmateriale. Emnet er skrotsmykker.


En broche i samme design, men med små dimser fra andre smykker der er gået i stykker.
Fluebindingsmateriale er et genialt materiale at arbejde med. Det er et slidstærkt materiale og så har det alverdens farver. Det er spændende.



Jeg havde ikke mere flot skrot, så jeg eksperimenterede med formen og sammensætningen. Stærkt inspireret af http://dauv.dk
Materialerne er stadigvæk kobber og fluebindingsmateriale.

tirsdag den 4. oktober 2011

Lidt blev det til i 925


Min første ring nogensinde, og så er den ikke engang grim. Da jeg bankede den rund, efter jeg havde loddet den sammen, blev den for stor, selv om jeg havde målt min finger til 54 mm og havde lagt 2 gang tykkelsen af sølvtråden (2,5mm) til. Jeg tænkte, hvis jeg bankede den til en bølgeform, ville den blive mindre, og jeg kunne få den til at passe min finger.
Synes nu stadigvæk den er lidt kedelig, og overvejer om jeg skal bore nogle små huller, så det bliver muligt at fastgøre et eller andet - måske noget "skråt" som egntlig var temaet idag.



lørdag den 1. oktober 2011

Nøglesnor


Jeg trængte, efter mange års brug af en nøglesnor, til en ny. Jeg klippede ringene og krogen af den gamle nøglesnor jeg havde, og genbrugte dem til den nye. Lidt inspiration omkring flet i MD har ikke været helt forgæves.

Egentlig er en nøglesnor en god ting at lave i skolen. Der er utallige muligheder, den er brugbar, og der er gode muligheder for differentiering af opgaven.






tirsdag den 27. september 2011

Jeg slagtede et par sjaler og blev varm om fødderne

Her er mit re-design.
Jeg synes, de er hyggelige at se på. Men jeg er ikke tilfreds med sålen. Da jeg tegnede sålen, har jeg været for fedtet med sømrum og størrelsen. Det er ærgeligt. Men sålen er egentlig ganske behagelig at gå på, og er blød og varm pga pelsen. Det er mine første par sko/indesko nogensinde, og jeg har lært en hel del. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde lidt mere med slåen. Men der har vi heldigvis en på holdet der har massere af erfaring.





 
I bogen "Kunsten at slagte en trøje"af Anna-Stina Lindén Ivarsson" var der en model og et mønstereksempel, så jeg fik grundformen. Jeg synes, dog den var lidt for åben, og sad for for løst på foden. Jeg syede en kandt på foroven for at få lidt mere sko.

Mønsteret så sådan ud. Jeg forstørrede det op til min størrelse, og sørgede for at omkredsen på sålen passede til den ynderste kant på overdelen.



Nålefilt

Jeg er positiv overfor teknikken "nålfilt" jeg fik præsenteret i dag. Det var meget nemmere at arbejde med end jeg havde forstillet mig, og utrolig motiverende at man ser resultat med det samme. Bortset fra at man kan stikke sig gevaldigt på nålen, er det dejligt, at man arbejder med tør uld, modsat når man valker med vand og sæbe, som er en våd omgang.




onsdag den 21. september 2011

Bevægelige ringe i sølv(925), blød gummi og hård plastik

Jeg var umiddelbart den eneste der mente der lå et potentiale i at lave ringe ud af en "piercingstav" i sterling sølv 925 og noget sort gummi. Jeg har derfor taget udfordringen op, og prøvet at lave nogle forsøg. Man kan meget let komme til lave noget der ikke er æstetisk, men jeg mener alligevel jeg har lavet nogle forsøg som er ok. Normalt er jeg ikke til smykker som ikke er lavet af ædle metaller, men synes det er lidt sjovt og noget sterling sølv er der da. Jeg har brugt nogle sjove knapper og en enkelt af Jane Hamiltons smukke frugtknapper. Jeg er lidt "tændt" på idéen med bevægelige smykker. Det er i hvert fald noget der fanger andres øjne. Døm selv.











Her et forsøg på at lave den samme type ring bare uden "piercingstaven".


mandag den 19. september 2011

Designtrofæ

MIHO UNEXPECTED THINGS: Det må man sige!

Jeg har aldring set noget lignene, og jeg bliver nødt til at dele dette billede med jer.  Fik den med posten i anledningen af min fødselsdag. Det er da et designtrofæ der vil noget!!

Se denne lille reklamefilm http://www.mihounexpected.it/miho_in_motion.html

fredag den 16. september 2011

Min gamle kasket har fået nyt liv.

Jeg har beklædt min gamle kasket med sælskind.
Da jeg for nogle dage siden genoplevede alle Harry Potter filmene, bliv jeg inspireret heraf. Den onde Draco Malfoy havde den fedeste pelskasket på. Sådan en er helt sikkert umulig at få fat i herhjemme. Så jeg måtte selv i gang med rester og nål og tråd.  




fredag den 19. august 2011

2. Studieprodukt færdig.

Her er et billede af mit færdige studieprodukt. Synes pludselig ikke det ser ud af så meget, men det har taget vildt lang tid at lave. Opgaven lød på at det skulle være håndværk. Så håndværket er blevet vægtet og jeg er ganske tilfreds. Under faneside ligger der en detaljeret beskrivelse af designprocessen og æstetikken.





torsdag den 18. august 2011

Er ikke færdig endnu... arbejder på 5.døgn...

...Bemærk døgn...
Det er meget omfattende og tager enormt meget tid, men snart kan jeg samle mine dele.
Her et lille kig på noget af det.
Og emnet er: