Taburet

Mønsterkonstruktion

Kulturhistorisk:
Mennesket har så længe vi ved gået med tøj. I forhistorieske grave har vi fundet klædedragter som viser stof som enten har været slynget rundt om kroppen og bundet op med snore eller fæstnet med en nål.
Meget tidligt i vores tidsregning har man fundet ud af at skabe form på klæderne i en eller anden udstrækning. Man har under tiden haft nogle konstruktører der var virkelig dygtige. Tænk på krinolinekjolerne som var helt ud over det sædvanlige og egentlig meget uanvendelige. Dem som kunne konstruere på den måde tilhørte ofte kongen. Den almindelige borger havde også brug for tøj, men tøj der var mere anvendeligt og praktisk. Det blev der også  taget højde for.

Den type tøj vi har i dag er egentlig ikke særlig avanceret at lave. Herretøj og dametøj er ikke så forskellig fra hinanden.Tøjet er ofte lavet til at fremhæve eller skjule de almindelige former og i mindre grad overdrive former som vi så med hvepsetaljen eller tonuren.
En ny type konstruktion som er fuldt i kølvandet på industrialiseringen er konstruktion til elastisk tøj.
Når man konstruerer elastisk tøj indsnitene ofte væk og man arbejder med mål der er mindre end kroppen, hvilket er det modsatte med tøj i fast stof som kræver indsnit og rørvidde.

Håndværk:
Jeg har lavet en power point hvor jeg vil fortælle jer lidt om de grundlæggende regler. Jeg vil give jer nogle tip og tricks. Vise jer nogle redskaber.

Inspiration:
Jeg vil til min præsentation forberede en lille øvelse til jer, hvor i får lov til at have det i hænderne. Det er nærmest en lille tryllekunst.  

Undervisning i skolen:
Når eleverne i skolen skal arbejde med mønsterkonstruktion er der nogle enkelte klare regler som de skal følge for at få den optimale fremgang i håndværket.
Som udgangspunkt vil jeg i skolen bruge færdige mønstre og ikke arbejde med grundmønstre og konstruktion. Men tilretning i lettere grad vil ofte være nødvendigt.


Undervisningsmateriale:
I får alle et lille kompendium på ca. 20 sider som er udvalgt fra : "Ny mønsterkontruktion for kvinder", som tager afsæt i mit oplæg.
Jeg har udvalgt siderne på baggrund af, at der er nogle forståelsesrammer der er visuelt vist og der er ikke er indviklede formler.


POWER POINT TILHØRERENDE MIT OPLÆG LIGGER PÅ SKOLEKOM.

Anden del af 2. studieprodukt

TABURETOPGAVE MED FOKUS PÅ HÅNDVÆRK

Et design er inddelt i 3 dele: funktion, kommunikation og æstetik. Da vi har fået udleveret en færdig taburet fra Ikea er jeg fastlåst omkring funktionen i og med at det er et siddemøbel.

En taburet er et anvendeligt møbel, da det ikke fylder særlig meget, men kræver en bruger der i kortere tid har brug for at sidde ned. Det vil sige, at man umiddelbart oftere vil beskue en taburet end at sidde på den, da mange vil fortrække en betagelig stol at sidde i. En taburet er derfor et møbel der er anvendelig til at kommunikere noget. Ligeledes vil en taburet vil hurtigt blive sat væk, hvis den ikke æstetisk er i orden.  

Mit mål var at taburetten skulle udtrykke noget og håndværket skulle være i top. Jeg ville gerne kaste mig ud i et større træarbejde, og jeg startede også på at ideudvikle med træarbejde i fokus. Men sjovt nok kunne de ideer jeg havde omsættes til håndarbejde som er min stærke side. Jeg kunne kommunikere det samme uanset om det blev håndarbejde eller sløjd.

Lidt billeder af ideudviklingen.



Billeder af de første håndværksforsøg.

Jeg kunne bare ikke finde ud af, hvad det var jeg ville kommunikere, andet end jeg ville arbejde i træ.

Siden vi blev undervist i flet i papir har jeg samlet på Urtekramsposer og samlingen var efterhånden stor. Jeg fik min ide.

Som altid slår mit hjerte for bæredygtighed, genbrug og grøn energi. Pludselig gik det op for mig, hvis jeg lavede en kurv af Urtekrams poser ville jeg genbruge genbrug. Den tanke kunne jeg godt lide.

At genbruge genbrug for igen at genbruge - lave om og lave nye ting af genbrug.
Vi bruger alle skraldespande til at samle vores skrald op for at smide ud, men vi kan også bruge skraldespande til at samle sammen, og når der er nok skrald, kan vi lave noget af det. Genbrug blev mit overordnede tema. Så meget som muligt skulle komme fra noget andet.
Mine materialer blev Urtekramposer, stof fra en nederdel jeg en gang havde syet, læderknapper fra min farmors gamle sofa, D- ringe fra nogle gamle bukser, metalkæder fra tøjmærker, et stykke skum afklippet fra min datters madras, et stykke voksdug fra en dug der var for stor. Jeg måtte supplere med et helt stykke stof jeg havde liggende og noget træolie jeg har behandlet vores vindueskarme med. Det eneste jeg var nødt til at købe var en hæfteklammepistol. Den var dyr.

Her billeder af arbejdsprocessen.

Poserne klippes ud.

Strimlerne planlægges og fordeles.

Jeg fletter med arme og ben.

Kurven er færdig efter mange timer.

Ringhuller i ophænget af kurven.

Ophænget planlægges.

Ophænget placeres og knapper påsyes.

 

Oplægning af strimler til sædet

Hjørnerne flettes.

Tekstiltryk

Vindmøllen er blevet et af mine kendetegn. Både mit grafittibroderi og mit intarsia havde vindmøllen som motiv, og nu også mit studieprodukt. Jeg får en indre ro når jeg ser en vidmølle i landskabet. Den er et tydeligt tegn på grøn energi, samtidig er den imponerende stor og har en rolig og statisk bevægelse.
Det overrasker mig hvor godt figuren fungerer i mine ting og i de forskellige udtryksmuligheder.

Da jeg skulle vælge farver til trykket, var min umiddelbare indskyldelse at arbejde med noget komplimentær farver. Men tænkte tilbage på undervisningsgangen med Mette hvor vi havde om farvelære. Til den undervisning fik jeg øjnene op for at arbejde med farver der lå op af hinanden. Derfor blev farvevalget blå og grøn som jeg selv har blandet til den nuance jeg ønskede, og dertil blandende jeg en orange som både inderholder gul som komplimentær til blå og rød som komplimentær til grøn.

Sædet afsluttes og knappen monteres.

Tråden fra knappen når hele vejen igennem sædet og afsluttes med en klokke. Sædet har en interaktiv funktion, da klokken ringer når man rejser sig fra taburetten. Klokken er en reminder til at huske at genbruge vores genbrug.

Taburetten er olieret med hvidpigmenteret olie 3 gange og vandslebet.

Kommunikation: Det jeg vil kommunikere er, at vi skal huske at passe på vores verden. Vi skal genbruge så meget vi kan. Tænke kreativt og innovativt. Da denne taburet indbyder mere til beskuelse end til brug, er det vigtigt der er noget at kigge på og tænke over. Tages den i brug er det muligt at smide skraldet lige ned under sædet, så man kan samle sit skrald op, så man kan overveje om det ikke nok kan bruges igen. Når man rejser sig vil klokken ringe, og minde dig om at huske på at genbruge dit genbrug. Recykle your recykle.
Jeg er bevidst om at recycle normalt staves med C og ikke med K. Men da mit tekstiltryk har form som et hjul og vindmøllevingerne ligner eger på en cykel og jeg er dansk, bliver mit udtryk, at vi skal genbruge så mange gange som muligt = det skal køre rundt og rundt og rundt som hjulet på en          (re-)cykel. Derfor RECYKLE YOUR RECYKLE.

Æstetik: og håndværk går for mig hånd i hånd. Æstetik modtages på alle vores sanser. Både synssansen, følesansen, lugten osv. Når noget er flot lavet, og man får lyst til at røre ved det er det æstetisk i orden, uanset om man kan lide designet eller ej. Jeg har arbejdet på at fremme det æstetiske ved min taburet. Håndværksmæssigt har jeg brugt lang tid og har prøvet mig frem med forskellige modeller og muligheder for at være sikker på udtrykket. Jeg har brugt min håndværksmæssige baggrund til at vurdere hvordan æstetikken kunne komme frem. Æstetisk har jeg arbejdet det det rolige og rene udtryk. Selvom der er mange forskellige materialer er hovedvægten på et tema: Flet. 

Det hvidpigmenterede træ får de klare rene farver til at stå frem. Fokus bliver det flettede og ikke træet.

Hvad med folkeskolen:  En sådan en type opgave er god også for mindre børn. At få udleveret noget funktionsdygtigt, som er så neutralt giver eleverne frihed til at være kreative omkring en lukket opgave. Eleverne ville få rig mulighed for at udfolde sig kreativt, og oplevelsen af at kunne sige "den har jeg lavet" om en taburet uden at have stået ved saven, vil give dem en god oplevelse. I en ren designmæssig sammenhæng vil eleverne være nået langt, ved at få en genstand udleveret og kun skulle arbejde med designet, for det ville absolut være imponerende hvis en elev i 5.klasse kunne skabe en så lige og vinkelret taburet.