Knuder og knaster

Min fortolkning af knuder og knaster

Som udgangspunkt forstår jeg knuder som håndarbejde og knaster som sløjd.
Min fortolkning af knuder og knaster udformet som en uro, skal forstås som fagene håndarbejde og sløjd i ligevægt i forhold til det nye fag materiel design. Der skal være ligevægt mellem fagene i fremtiden og de skal være mere i samspil selvom de er så forskellige.

Min hovedide var at materialerne skulle være modsætninger. Ligeledes skulle være størst mulig forskel i massefylden på de to materialer. Når der er stor forskel i massefylden på to ting, vil mængden af de forskellige ting være tydelig og meningen er at man skal blive udfordret visuelt. Derfor skulle det være noget massivt/tungt og noget huldt/let. Derfor træ og sugerør.

Mit materialevalg er en knast drejet ud på en drejebænk og sugerør som er bundet sammen med mange knuder.

I mit materialevalg ser jeg mange udfordringer og modsætninger der bliver sat i ligevægt på en uro.

Det naturlige / Det kunstige

Naturfarve / Neon

Lille / Stor

Kompakt / Åben

Rund / Kantet

Håndarbejde / sløjd

Men trods alle modsætningerne er der 32g i hver sin ende på vægstangen og er derfor i ligevægt.

Min første tanke var, at trækuglen skulle være en terning. Jeg ville lime forskellige træsorter sammen for at få en stribet effekt.

Da jeg var på Hasle skole sidst prøvede at dreje på en drejebænk. Den kugle jeg drejede synes jeg kunne bruge. Det var en fin lille knast, den blev vellykked og passede lige i strørrelsen, derfor blev den brugbar til min uro. Det var svært at dreje. Det var en stor maskine og træet var meget tørt og hårdt.

Sugerørene skulle flettes til en terning. Denne terning skulle blive meget større end terningen af træ. Jeg overvejede også om sugerørsterningen skulle fyldes op med noget og så have samme størrelse som træterningen.

Jeg arbejdede meget med udformningen af sugerørsterningen. Men det var meget svært at flette med noget der var rundt. Jeg prøvede at ligge dem i pres om natten, for at de skulle blive flade, men de ville hele tiden tilbage til oprindelig form. Derfor synede jeg dem flade og var rigtig glad for at det kunne lade sige gøre.
Men så kom problemet med at få den samme vægt som trækuglen. Jeg havde afmålt de forskellige ting, men det var en alt for stor matematisk opgave at beregne præcist hvor stor terningen skulle være. Øv.

Pludselig kom jeg til at tænke på en stor kunstudstilling jeg så i Berlin hvor der var en kæmpe skulptur i sugerør. Så var ideen der. Så først blev de sat sammen med sytråd og når formen var der blev sytråden skiftet ud med gennemsigtig fiskesnøre. Formen er blevet unaturlig og skør som jeg ønskede den.

Undervisningsforløb til knuder og knaster. 
Udtænkt af Anne-Gro Haslund og Michael Kaarby

Knuder og knaster

Med afsæt i Knuder og Knaster vil vi tage afsæt i den almindelige sløjd og håndarbejdes undervisning.

Vi vil kombinere de to fag på den måde at deres produkt først er færdigt når de har været gennem begge værksteder.

Eleverne skal i sløjd og håndarbejde designe og producere en juletræsfod.

Træarbejdet skal de lave i sløjdlokalet og til pynt på foden skal eleverne i håndarbejdslokalet producere 2-4 nisser/engle/ Julemanden og Rudolf/ de tre vise mænd osv.

Som udgangspunkt skal undervisningen tage sig over 2-3 dobbeltlektioner i hvert lokale. Dvs. 5 gange af 90 min er afsat til juletræsfoden.

Der skal være to lærere på. En i hvert lokale.

Da det er en juleting eleverne skal producere, skal der tages højde for at den kan blive færdig til jul, men også at eleverne ikke skal begynde at lave juleting allerede i september måned.

Elevforudsætninger

Eleverne har haft Materielt design siden starten af skoleåret.

De har haft ca. 4 dobbeltlektioner i sløjdlokalet, hvor de har løst simple opgaver med sav og andet håndværktøj.

Ligeledes har de haft ca. 4 dobbeltlektioner i håndarbejdslokalet hvor de er blevet præsenteret for nogle håndsyningsteknikker og de har lært symaskinen at kende.

Rammefaktorer

Sløjdlokale med individuelle arbejdspladser og det nødvendige værktøj.

Håndarbejdslokale med materialer, værktøj og symaskiner til alle elever.

Det optimale er at sløjdlokale og håndarbejdslokale ligger ved siden af hinanden så elverne frit kan gå frem og tilbage mellem de to lokaler. 

Trinmål for sløjd

·         Eleverne skal blive i stand til at forstå samspillet mellem ide, planlægning og udførelssamt udvikle   færdighed i at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi.

·         Vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker, maskiner og værktøj.

·         Formgive med personligt præg.

Trinmål hor håndarbejde

• forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering
• udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde
• fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer
• formgive med personligt præg
• eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion
• forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel

Hvad gør eleven? (MAKIS)

Motiveret: Mulighed for personligt præg på opgaven, brugbart produkt.

Aktivering: Ide, planlægning og produktion

Konkretisering: Læreren giver retningslinjerne og enkelte eksempler.

Individualisering: Opgaven løses individuelt.

Samarbejde: Mulighed for inspiration fra de andre.

Hvad gør læreren?

Læreren introducerer opgaven og giver visse retningslinjer, som skal sikre et funktionelt produkt.

Læreren fungerer som vejleder og sparringspartner.

Læreren sørger for materialer og værktøj.

Evaluering= Tegn og metode

 Læreren ser løbende på arbejdsprocessen. Ser efter selvstændighed, engagement, udførelse og færdigt produkt. 

Læreren stiller løbende undringsspørgsmål til processen.

Lektioner/lokale	Lektionsbeskrivelse	Læringsmål for eleverne
SLØJDLOK. 2 x 2 lektioner af 45 min.	1)     Eleverne bliver introduceret til opgaven. Nogle eksempler vises og samlingen af foden bliver forklaret/vises. 2)     Udlevering af papir og blyant. Eleverne skal nu arbejde på idéplan/ designplan. Eleverne skal udarbejde en præsentationstegning. 3)      Udlevering af træ og vejledning i valg af værktøj og metode. Træet skal saves i de rette længder og enderne udformes efter eget design. 4)      Samling med lim og dykkere, bore hul til og isætte metalrøret og behandling af produktet	Eleverne skal tegne deres juletræsfod set fra oven for at arbejde med designet. Vurderer valget af værktøj til udførelse af opgaven. Måle, udskære og samle juletræsfoden så den får den rigtige dimension. Behandle juletræsfoden og derved få indsigt i forskellige færdigbehandlingsmuligheder.
Lektioner/lokale	Lektionsbeskrivelse	Læringsmål for eleverne
HÅNDARBEJDSLOK. 2 x 2 lektioner af 45 min.	1)     Eleverne bliver præsenteret for den type dukke de skal lave. Nemlig en knudedukke. De bliver præsenteret for hvilken teknik man bruger når man laver dukker af nylonstrømper. Hvilke muligheder er der. Hvordan kan man lave håret og tøjet. Hvilke materialer kan bruges. 2) Eleverne skal vælge hvilken figur der skal pynte på deres juletræsfod. Hvorfor vælge en nisse. Hvilken overtro ligger der til grund for nisser. Hvad med julemanden? Hvor kommer han fra? Hvad med de tre vise mænd? Alle i klassen skal tage stilling til hvorfor de vælger de figurer de gør. Hvordan passer det ind derhjemme? 3) Eleverne går nu i gang med at udforme dukkerne. Dukkerne skal have en højde på 30 cm i højden, og skal kunne bøje i hoften.	Eleverne skal arbejde kreativt og eksperimenterede med materialerne. De skal undervejs i processen afprøve forskellige håndsyningsteknikker bl.a. arbejde med forskellige tykkelser tråd/garn. Arbejde med at placere sting så man får det udtryk man ønsker.
Lektioner/lokale	Lektionsbeskrivelse	Læringsmål for eleverne
HÅNDARBEJDS/ SLØJD LOKALE 2 lektioner af 45 min.	Færdiggørelse af produktet. Dukkerne bliver monteret på juletræsfoden. Alle juletræsfødderne bliver vist frem. Måske kan de holde juletræer som står på skolen og pynter i tiden op til jul.	Opnå tilfredshed med egen produktion. Vurdering af egen og andres produkt.