tirsdag den 27. september 2011

Jeg slagtede et par sjaler og blev varm om fødderne

Her er mit re-design.
Jeg synes, de er hyggelige at se på. Men jeg er ikke tilfreds med sålen. Da jeg tegnede sålen, har jeg været for fedtet med sømrum og størrelsen. Det er ærgeligt. Men sålen er egentlig ganske behagelig at gå på, og er blød og varm pga pelsen. Det er mine første par sko/indesko nogensinde, og jeg har lært en hel del. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde lidt mere med slåen. Men der har vi heldigvis en på holdet der har massere af erfaring.





 
I bogen "Kunsten at slagte en trøje"af Anna-Stina Lindén Ivarsson" var der en model og et mønstereksempel, så jeg fik grundformen. Jeg synes, dog den var lidt for åben, og sad for for løst på foden. Jeg syede en kandt på foroven for at få lidt mere sko.

Mønsteret så sådan ud. Jeg forstørrede det op til min størrelse, og sørgede for at omkredsen på sålen passede til den ynderste kant på overdelen.



Nålefilt

Jeg er positiv overfor teknikken "nålfilt" jeg fik præsenteret i dag. Det var meget nemmere at arbejde med end jeg havde forstillet mig, og utrolig motiverende at man ser resultat med det samme. Bortset fra at man kan stikke sig gevaldigt på nålen, er det dejligt, at man arbejder med tør uld, modsat når man valker med vand og sæbe, som er en våd omgang.




onsdag den 21. september 2011

Bevægelige ringe i sølv(925), blød gummi og hård plastik

Jeg var umiddelbart den eneste der mente der lå et potentiale i at lave ringe ud af en "piercingstav" i sterling sølv 925 og noget sort gummi. Jeg har derfor taget udfordringen op, og prøvet at lave nogle forsøg. Man kan meget let komme til lave noget der ikke er æstetisk, men jeg mener alligevel jeg har lavet nogle forsøg som er ok. Normalt er jeg ikke til smykker som ikke er lavet af ædle metaller, men synes det er lidt sjovt og noget sterling sølv er der da. Jeg har brugt nogle sjove knapper og en enkelt af Jane Hamiltons smukke frugtknapper. Jeg er lidt "tændt" på idéen med bevægelige smykker. Det er i hvert fald noget der fanger andres øjne. Døm selv.











Her et forsøg på at lave den samme type ring bare uden "piercingstaven".


mandag den 19. september 2011

Designtrofæ

MIHO UNEXPECTED THINGS: Det må man sige!

Jeg har aldring set noget lignene, og jeg bliver nødt til at dele dette billede med jer.  Fik den med posten i anledningen af min fødselsdag. Det er da et designtrofæ der vil noget!!

Se denne lille reklamefilm http://www.mihounexpected.it/miho_in_motion.html

fredag den 16. september 2011

Min gamle kasket har fået nyt liv.

Jeg har beklædt min gamle kasket med sælskind.
Da jeg for nogle dage siden genoplevede alle Harry Potter filmene, bliv jeg inspireret heraf. Den onde Draco Malfoy havde den fedeste pelskasket på. Sådan en er helt sikkert umulig at få fat i herhjemme. Så jeg måtte selv i gang med rester og nål og tråd.