onsdag den 26. oktober 2011

En pink laptop kræver et laptopetui

 Jeg har købt mig en 10 tommer studiecomputer. Synes det er lidt underligt den skal ligge og rode rundt blandt bøger og andet, så den skulle da have et etui.
Min mand havde købt et stort laptopetui, da jeg skulle lave en gadget til hans mountainbike for at beskytte den mod slag fra kæden. Det har han fået, men hvad gør man med resten? Ja, man genanvender materialet til det samme som materialet var tænkt til - et laptopetui - bare til en mindre computer.
Men en colourrist som mig tager ikke til takke med et helt sort etui...  og jeg fandt en smuk hæklet blonde i farver som min farmor engang har lavet. Synes måske det er lidt synd for blonden, men den passer så fint til, og den er ikke til meget gavn i min rodekasse.


fredag den 21. oktober 2011

Efterårsferiens puslerier.




Jeg har lavet en Tornerosekjole til min datter. Stor fornøjelse for os alle og meget spændende for pige på 3 år.
I Disnys tegnefilm skændes to af de tre gode feer, om Torneroses kjole skal være rød eller blå. Derfor har denne kjole et rødt skørt yderst og et blåt skørt inderst. Så kan man lege hvordan feerne hele tiden tryller med farven.




Mine første strikkede strømer nogensinde og er i gang medet par til min mand.


Pulsvarmere:-)

torsdag den 6. oktober 2011

Skrot

Her en broche sammensat af en nogle kobberplader, en fald metalknap jeg fandt på vejen i sommers, en lille lyserød krystal fra et armbånd der er gået i stykker, et lille vedhæng med en grøn peridot og tilsidst lidt fluebindingsmateriale. Emnet er skrotsmykker.


En broche i samme design, men med små dimser fra andre smykker der er gået i stykker.
Fluebindingsmateriale er et genialt materiale at arbejde med. Det er et slidstærkt materiale og så har det alverdens farver. Det er spændende.



Jeg havde ikke mere flot skrot, så jeg eksperimenterede med formen og sammensætningen. Stærkt inspireret af http://dauv.dk
Materialerne er stadigvæk kobber og fluebindingsmateriale.

tirsdag den 4. oktober 2011

Lidt blev det til i 925


Min første ring nogensinde, og så er den ikke engang grim. Da jeg bankede den rund, efter jeg havde loddet den sammen, blev den for stor, selv om jeg havde målt min finger til 54 mm og havde lagt 2 gang tykkelsen af sølvtråden (2,5mm) til. Jeg tænkte, hvis jeg bankede den til en bølgeform, ville den blive mindre, og jeg kunne få den til at passe min finger.
Synes nu stadigvæk den er lidt kedelig, og overvejer om jeg skal bore nogle små huller, så det bliver muligt at fastgøre et eller andet - måske noget "skråt" som egntlig var temaet idag.



lørdag den 1. oktober 2011

Nøglesnor


Jeg trængte, efter mange års brug af en nøglesnor, til en ny. Jeg klippede ringene og krogen af den gamle nøglesnor jeg havde, og genbrugte dem til den nye. Lidt inspiration omkring flet i MD har ikke været helt forgæves.

Egentlig er en nøglesnor en god ting at lave i skolen. Der er utallige muligheder, den er brugbar, og der er gode muligheder for differentiering af opgaven.