tirsdag den 29. marts 2011

Det er faktisk et imponerende materiel design hold vi har.

Desværre var det sådan, at vores lærer blev forhindret i at komme i dag. Men på trods af dette var der fuldt fremmøde på holdet.

Jeg holdt mit oplæg om mønsterkonstruktion og mine medstuderende var aktivt lyttende og engagerede. Tak for det.

Der blev efterfølgende ringet til vores lærer, for at spørge hvad planen for i dag egentlig var i forhold til snitning i frisk træ. Hvad skulle opgaven stå i?
Der blev snittet skeer og smørknive.
Jeg snittede denne lille smørkniv, slib den og gav den et brændmønster (ved ikke om det hedder sådan). Med lidt inspiration og gåpåmod fra Michael. Tak for det.
Hele holdet blev til kl. 16 hvorefter vi ryddede op og pakkede sammen.

Det var umiddelbart en overkommelig opgave at lave en smørkniv. Til at starte med var det godt nok ikke særlig motiverende, men frem mod målet blev jeg alligevel optaget af den skabende proces og fik lyst til at pynte den lidt.
Jeg blev lidt optaget af at brændemærke i træet og overvejer om det skulle være et element i taburetopgaven. Vi må se...

Når alt det er sagt, så skal det siges, at det kun var i mangel af bedre at undervisningen kørte. Vi savnede dig Kurt og det havde været rart med dine guldkorn, men når det ikke kunne lade sig gøre, er det da fantastisk at holdet bare kører "undervisningen" og den skabende proces selv.


1 kommentar:

  1. hvor er den blevet fin din kniv, det er en sjov effekt man kan få frem em den lille brænder. med hensyn til dit oplæg var det rigtig spænende og lærerigt , det at du tager dine egne erfaringer med giver en rigtig god forståelse af hvad mønstertegning kan være knus Ida

    SvarSlet